DATO:

MENU


Vi er med mange steder mod terror.

Kronik af forsvarsminister Søren Gade og Kristian Pihl Lorentzen, MF (V).
Bragt i Berlingske Tidende den 10. august 2005

Billederne af ødelæggelserne efter terrorbomberne i London vækker frygt for at noget lignende kunne ske i Danmark. Billederne minder os om de 13 terrorbomber mod togene i Madrid for godt et år siden. Mediernes reportager erindrer os alle om, at vi ikke er usårlige. Terrorangreb rettes ikke kun mod amerikanske interesser, men rammer også europæere, egyptere, tyrkere og indonesere.

Terrorisme er en trussel mod vores sikkerhed og mod vores værdier. Risikoen for terror kan ikke reduceres til et spørgsmål om, hvorvidt et land har tropper udsendt til Irak og Afghanistan eller ej. Eller hvorvidt man er mere eller mindre enig i dette eller hint aspekt af amerikansk udenrigspolitik. Terroristerne vil bruge alle påskud. Terrortruslen er blevet global, som f.eks. de nylige bombeattentater i Egypten på ulykkelig vis demonstrerede.
Regeringen tager truslerne fra den internationale terror alvorligt. Regeringen er klar over, at vi konstant må arbejde for at reducere sårbarheden og øge robustheden af det danske samfund for at kunne modstå de nye udfordringer og risici, som Danmark står overfor. Et effektivt beredskab er ikke statisk, men må løbende tilpasses det aktuelle trussels- og risikobillede.

Men det er også vigtigt, at vi lader dagligdagen gå videre. Vi skal ikke mure os inde derhjemme af skræk for at bevæge os ud i det offentlige rum, for at tage tog, bus eller metro eller deltage i større arrangementer. Vi skal ikke oppiske en stemning af overdreven frygt.

Terrorisme i Europa er ikke et nyt fænomen. I Storbritannien har briterne i mange år levet med risikoen for terror fra IRA. Også i Tyskland og Italien har befolkningen oplevet terror, f.eks. aktioner og attentater udført af Baader-Meinhof-gruppen og De Røde Brigader. I Spanien har den baskiske separatistbevægelse ETA i årtier gennemført terroraktioner. Alene i de sidste to år har organisatio-nen gennemført over 60 terroraktioner. Disse europæiske lande har vist robusthed i forhold til den permanente terrortrussel.

Det nye og skræmmende ved bomberne i Madrid i marts 2004 var, at de bragte den internationale terrorisme til Europa. Hvor terrorismen i Europa tidligere alene havde været knyttet til marginale, ekstremistiske grupper med specifikke mål oplevede europæerne nu terrorangreb fra en globalt orienteret bevægelse. Med bomberne i London har vi nu desværre set, at også selvmordsbombere kan slå til i Europa. Vi står over for et ændret trussels- og risikobillede. Truslen fra den internationale terrorisme er asymmetrisk, foranderlig og uforudsigelig. Med globaliseringen og de internationale mediers mulighed for at bringe billeder fra terroraktioner ind i vores stuer næsten samtidig med at angrebene foregår, oplever mange, at truslerne rykker nærmere.

Med danskernes stigende rejselyst risikerer danske medborgere også i udlandet at blive ofre for et terrorangreb. Det har vi desværre set eksempler på i form af bomberne på Bali, bomberne i de tyrkiske feriebyer Kusadasi og Cesme og for ganske nylig i Sharm el-Sheikh. På trods af disse tilfælde er danskerne heldigvis fortsat et rejselystent folkefærd. Og det skal vi blive ved med at være. Den reelle risiko er heldigvis yderst lille i store dele af verden.
Regeringen har for nylig præsenteret sin årlige redegørelse for udviklingen i det internationale samarbejde mod terrorisme og en redegørelse om beredskabet. Det er vigtigt, at der er en tæt sammenhæng mellem den danske nationale indsats og den internationale indsats. Vi skal spinde et net af tætte relationer mellem danske aktører, mellem Danmark og andre nationer og mellem de internati-onale organisationer. Kun på den måde kan vi matche terrorismetruslen og Al Qaida netværket.

Hvad enten det er nationale eller internationale terrororganisationer, som er ansvarlige for attentater, der rammer uskyldige civile, må vi tage skarpt afstand fra alle former for terrorhandlinger. Og vi må gøre fores ypperste for at stramme nettet om terroristerne.

FN skal være verdenssamfundets samlingspunkt i kampen mod terrorisme. I FN udstikkes de normative rammer for nationernes fælles indsats. Kampen mod terrorisme er frem for alt en værdikamp. En værdikamp som kræver en global alliance mod terror.

Den spanske premierminister har i denne forbindelse taget et interessant initiativ ved at foreslå en ”alliance af civilisationer”, der skal arbejde på at bygge bro mellem kulturer og religioner og ad den vej forhindre terrorister i at udnytte kulturelle og religiøse forskelle og misforståelser og skabe grobund for radikalisering og fundamentalisme. FN’s generalsekretær har d. 14. juli i år lanceret initiativet som et FN-initiativ, der også kan involvere civilsamfundene i en fælles bevægelse mod ekstremisme.

Vi er enige i vigtigheden af at bygge bro mellem kulturer og religioner. Vi skal ikke se terrorismen som en konflikt mellem civilisationer eller mellem religioner. Islam må ikke gøres til et fjendebillede. Det glæder os, at vi for nylig har set flere initiativer fra muslimer, der tager stærkt afstand fra terroraktioner og understreger, at de sætter pris på at leve i fredelige og demokratiske samfund og ønsker at bidrage til at forhindre terror. Det er vigtigt, at vi undgår at grave kløfter og i stedet alle trækker på samme hammel og forsvarer demokrati og respekt for menneskerettighederne. På linie med det spanske forslag har Danmark f.eks. allerede taget initiativ til at oprette Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Kairo. Instituttet skal fremme Danmarks politiske og kulturelle dialog med Egypten og andre lande i den arabisk/islamiske verden.

Den 1. januar 2005 blev Danmark medlem af FN’s Sikkerhedsråd og 1. april 2005 overtog vi formandskabet for Sikkerhedsrådets komité for terrorbekæmpelse (CTC). CTC overvåger medlems-landenes gennemførelse af resolution 1373, der blev vedtaget umiddelbart efter terrorangrebene den 11. september 2001. Resolutionen pålægger medlemslandene vidtgående forpligtelser til at bekæmpe terrorisme, herunder krav om at gøre terrorhandlinger strafbare, at skærpe grænsekontrollen, samt forhindre finansiering af terrorisme. Som formand for CTC gør Danmark en aktiv indsats for at begrænse terroristers handlemuligheder.

NATO’s indsats spiller en særlig rolle. Som et eksempel på NATO’s bidrag til terrorbekæmpelsen kan vi nævne NATO-operationen Active Endeavour. Operationen blev iværksat i oktober 2001 som en maritim overvågnings- og eskorte operation i Middelhavet. Operationen holder Middelhavets travle handelsruter åbne og sikre. For en skibsfartsnation som Danmark er det vigtigt, at skibstrafikken får sikre vilkår. I Operation Active Endeavour yder vores NATO-allierede i Middelhavslandene en uundværlig logistisk støtte. Danmark har bidraget til aktionen med bl.a. patruljebåde.

Også NATO’s indsats i Afghanistan og Irak spiller en væsentlig rolle i stabilisering af konfliktfyldte lande med risiko for terrorvirksomhed. Det er målet at opbygge sikre og fredelige samfund og skabe rammer for en demokratisk udvikling og opbygning af velfungerende stater. Det er en vanskelig opgave. Afholdelsen af valg i begge lande har været vigtige milepæle. I begge lande var den imponerende høje valgdeltagelse et stærkt udtryk for befolkningernes vilje til at deltage i den politi-ske proces og opnå medbestemmelse.

Også i andre internationale sammenhænge arbejdes der på at styrke vores net mod terror. Således har en gruppe lande gennem ikke-spredningsinitiativet PSI (”Proliferation Security Initiative”) siden 2003 indgået et praktisk og pragmatisk samarbejde om at forhindre lande og ikke-statslige aktører i at handle og transportere masseødelæggelsesvåben og de tilhørende teknologier. Danmark er et aktivt medlem og har med sin forholdsvis store containertrafik påtaget sig en ledende rolle for at udvikle en ny tilgang til containerkontrol og sikkerhed i samarbejde med det civile erhverv.

Vores deltagelse i det internationale samfunds bestræbelser på at sikre os mod terror skal naturligvis modsvares af et velfungerende dansk beredskab. Hvis Danmark skulle blive udsat for et terrorangreb, skal vi være beredt. Så sent som i juni måned i år præsenterede regeringen sin politik for beredskabet i Danmark. Formuleringen af en beredskabspolitik er et led i opfølgningen på National Sårbarhedsudredning fra februar 2004. Sårbarhedsudredningen viste, at vi har et velfungerende beredskab i Danmark. Men man skal aldrig blot hvile på laurbærrene. Derfor fortsætter vi arbejdet med at forbedre det danske beredskab.

Vi må ikke gøre os illusioner; vi kan ikke give garantier. Vi kan deltage aktivt i forebyggelse af terror både nationalt og internationalt. Vi kan styrke det net af internationale relationer, der giver en stærk fælles indsats. Og vi kan nægte at lade terrorister forhindre os i at opretholde en normal dagligdag i et åbent og demokratisk samfund. Kun derved kan vi vise terroristerne, at vi ikke lader os kue.