..........................................................................
Luk vinduet
..........................................................................

Venstre viste flaget

 Det næste folketingsvalg kommer givetvis tidligst i foråret 2005. Alligevel er det vigtigt at Venstre og Venstres kandidater benytter enhver lejlighed til at vise flaget og sørge for en god dialog med vælgerne. Det er baggrunden for, at Kristian fredag den 13. august 2004 lånte Venstres nationale kampagnebus for at lave et V-sommertogt i Ålestrup. Møldrup, Tjele og Viborg kommuner. Kampagnedagen blev indledt ved Viborg Handelsskole, hvor Kristian sammen med en gruppe morgenfriske VU’ere delte kampagnematerialer ud til skolens mere end 600 elever i foyeren da de mødte ind om morgenen. Der hersker ingen tvivl om, at der er blevet talt om Venstre og VU på handelsskolen i de fleste klasser i løbet af dagen. Herefter gik turen til Ålestrup, hvor bussen tog opstilling foran superbrugsen. Det viste sig at være en rigtig god idé for her kom mange mennesker forbi i løbet af formiddagen. Og de fleste ville gerne lige have en hilsen med fra Venstre, ligesom en del benyttede lejligheden til at snak med kandidaten. Næste stop var banegårdspladsen i Møldrup. Her var der ikke helt så mange mennesker. Til gengæld fik Kristian besøg af en journalist og en fotograf fra Viborg Stifts Folkeblad. Det blev til en stor artikel i avisen dagen efter. Nu var turen kommet til Ørum, hvor Kristian fik talt med mange vælgere ved Martins Plads. Dagen sluttede på gågade i Viborg, hvor Kristian, VU’erne og lokale byrådsmedlemmer og organisationsfolk fik vist flaget og talt med rigtig mange af de forbipasserende. Alt i alt var det en rigtig god dag for VU og Venstre. Og nu er vi varmet op til at slå et ordentligt slag for Venstre når valget kommer!!

 Kristian og Venstres Ungdom (VU) klar til morgenkampagne på Viborg Handelsskole.

 

V-kampagne foran brugsen i Ålestrup. Kristian fik forstærkning af formanden for Venstre i Ålestrup kommune, Arne Christensen (tv.) og Venstres 1. suppleant til EU-parlamentet, Ole B. Sørensen .

Kampagne i Ørum foran ejendomsmæglerkontoret. Fra venstre ses formanden for Venstre i Tjele kommune, Morten Häggquist , kredsformand Vagn Aage Kjeldsen og Kristian.

Kampagne på gågaden i Viborg – foran Den Danske Bank. Her fik Kristian talt med rigtig mange af de forbipasserende. Heldigvis var de fleste positivt stemt overfor Venstre.

Kristian og den dygtige og engagerede formand for VU i Viborg, Marie Bjerre foran kampagnebussen på gågaden i Viborg. Det var en rigtig god dag for VU og Venstre.