..........................................................................
Luk vinduet
..........................................................................

Vellykket V-kampagne i Viborg

I weekenden den 16.-17. oktober 2004 var der stor familie- og boligmesse i Tinghallen. Og det strømmede til med flere tusinde mennesker fra Viborg-egnen, der ønskede at se de mange flotte stande på messen. Venstre i Viborg kommune benyttede lejligheden til at vise flaget. Og det blev en stor succes. Rigtig mange af messens gæster standsede ved Venstres velplacerede stand for at få en politisk snak, smage en V-kage eller deltage i en lille konkurrence. Og en del ønskede også at tegne et medlemskab af Venstre. Venstres stand blev passet af organisationsfolk og byrådsmedlemmer fra Viborg kommune. Desuden medvirkede Kristian som kredsens folketingskandidat. Der er ingen tvivl om, at en sådan markering af Venstre og Venstres politik generelt blev positivt modtaget. Det behøver ikke kun at vore op til valgene, at de politiske partier er aktive og synlige. Det blev en vellykket V-kampagne i Viborg!

Byrådsmedlem Jens Ingolf Nørgaard , folketingskandidat Kristian Pihl Lorentzen og V-formand i Viborg kommune Anders Jensen bød bl.a. på V-kager med blå glasur. Og de faldt generelt i god smag.

Viceborgmester Mogens Rohrberg og folketingskandidat Kristian Pihl Lorentzen fik talt med mange messegæster i løbet af weekenden.

Der var mange flotte og interessante stande på messen i Tinghallen. Her er det Viborg Stifts Folkeblad, der viser flaget med to lykkens gudinder (i terningespil).