
Spøttrup borg
erobret
Den flotte gamle middelalderborg ved Spøttrup blev ”erobret” af en international styrke tirsdag den 22. juni 2004. Det skete i forbindelse med de nordiske og de internationale mesterskaber i militær 5-kamp, der blev afviklet på Skive Kaserne over 5 dage. I den forbindelse arrangerede kasernens informationschef (Kristian) en aftenudflugt til den historisk interessante borg vest for Skive. Deltagerne var delegationslederne fra 12 europæiske lande, hvis hold var kommet til Skive for at dyste. Efter det interessante besøg spiste deltagerne en udsøgt middelaldermenu på den fine restauration lige ved siden af Borgen – dertil godt gambrinus øl fra Hancock bryggeriet. Sammen aften spillede Danmark og Sverige uafgjort 2-2 ved EM i fodbold, hvorved begge hold gik videre i turneringen. Der var naturligvis stor jubel blandt de danske og svenske deltagere.

Den gamle middelalderborg ved Spøttrup med volde og voldgrave er absolut et besøg værd.

Borgen ”indtages” om lidt af den internationale styrke. Den velklædte guide til venstre holder sig klar.

Efter ”kampene” slipper Kristian levende ud af døren i den store borgport.