..........................................................................
Luk vinduet
..........................................................................

Stort rykind i Ans Søpark

Der var stort rykind i Ans da der i weekenden lørdag den 1. maj – søndag den 2. maj blev holdt åbent hus i de nye lejligheder i punkthusene i Ans Søpark. Mange hundrede interesserede valfartede til Ans for at se nærmere på de attraktive lejligheder i 6 etager. Ja, der kom besøgende helt fra Sjælland for at se på boligerne. Og alle gæsterne fik syn for sagen: Fra lejlighederne er der en fantastisk udsigt over egnens naturperle, Tange Sø. Det gælder naturligvis især fra de øverste etager, men også fra de nederste etager er der kik til søen. Der bliver i alt 72 boliger i de 4 punkthuse, bestående af 15 andelsboliger, 29 almen boliger, 10 ældreboliger og 18 ejerboliger. Med den store interesse for projektet varer det sikkert ikke så mange uger før de sidste boliger er besat. De første lejligheder i blok 1 står klar til indflytning den 1. juli 2004. Boligerne ligger kun et stenkast fra familien Lorentzen hus – og de er allerede blevet en pryd for hele kvarteret.

 

Mange hundrede interesserede valfartede til åbent hus i Ans Søbred – i smukt forårsvejr.

 

  Der er en fantastisk udsigt over Tange Sø fra de attraktive lejligheder. Her ses udsigten fra 5. etage med det flotte anlæg ved Ans Søbred i forgrunden, medens Tange Sø og Gudenåcentralens Plantage ses i baggrunden.