..........................................................................
Luk vinduet
..........................................................................

Auktion i Ravnstrup

Solen skinnede fint da Ravnsbjerg IF’s Venner lørdag den 31. juli 2004 holdt auktion på festpladsen bag købmanden i Ravnstrup. Auktionen var et led i den årlige sommerfest, hvor lokalområdets borgere mødtes til hyggeligt samvær, fodboldturnering for børnene, fest i teltet og meget mere. På invitation fra Ravnsbjerg IF’s Venner og udstyret med solskærmende sommerhat varetog Kristian det ærefulde hverv som auktionarius ved den muntre og hyggelige auktion over gode brugte ting og sager. Der var en ganske pæn lyst til at byde og auktionen indbragte dermed en god lille skilling til børne- og ungdomsarbejdet i Ravnsbjerg IF.  

Arne Juel Larsen fra Ravnsbjerg IF,s Venner byder velkommen til dagens auktionarius, folketingskandidat i Viborgkredsen, Kristian Pihl Lorentzen.

 Auktionarius i aktion: ”Må jeg så få nogle friske bud på disse fire knaldgode dæk og fælge…”

Der var almindelig hygge og munterhed under auktionen, der foregik i flot solskin.