..........................................................................
Luk vinduet
..........................................................................

Påskerally i Kongensbro

Kristian hjalp Langfredag den 9. april 2004 sin nære ven, rallykøreren Kaj Jacobsen i forbindelse med det store påskerallysprint i Kongensbro. Kristian sørgede for kontakt med pressen, PR m.v. Kaj Jacobsen, der til dagligt er en driftig tømrermester i Ans, fin en pæn start på rallysæsonen med en generel 9. plads i et felt med 45 deltagere.

I løbet af dagen blev der lejlighed til, at Kristian og Frederik (Kristians søn) kunne se på det spændende racerløb, hvor mange brølende hestekræfter blev sluppet løs i grusgraven. Det blev en rigtig god dag for mange mennesker i Kongensbro. Motorsport er en i det hele taget en rigtig god aktivitet, der ikke alene interesserer mange mennesker. Den er også med til at øge trafiksikkerheden ved at tøjle løbske hestekræfter ved velorganiserede arrangementer med en høj grad af sikkerhed. Endelig bliver de fleste udøverne af motorsport også bedre bilister ud fra princippet om, at øvelse gør mester. Som helt ung dyrkede Kristian selv motorsport i regi af Kjellerup og omegns motorklub, men det er nu mere end 20 år siden. Som tiden dog går…

Kaj klar i Mitsubishien til start på 1. heat i Kongensbro. Nu skal sømmet i bund. Frederik ønsker pøj-pøj med heatet.
 
Den store grusgrav ved Tarco’s asfaltværk udgør perfekte tilskuervenlige rammer for en god gang ræs.  
 
Der var i hundredvis af mennesker til rallysprint i Kongensbro Langfredag – i høj solskin.
 
Hygge i pitten (Kaj Jacobsens telt). Her kunne teamet bag Kaj, sponsorer og gæster nyde en kop kaffe og slappe lidt af medens der hyggesnakkedes om rally ved bordene.  
 
Kristian sammen med Kaj Jacobsen ved Kajs rallybil – et sandt vilddyr af en Mitsubishi Evo. 3 med firehjulstræk og masser af hestekræfter under hjelmen.