
Festlig
konference i Tinghallen
Administrerende
direktør i Dansk Industri, Hans Skov Christensen
holdt meget vægtigt indlæg om ”Globaliseringens udfordringer”. Tro ikke
på politikere, der foregøgler, at de nok skal sørge for økonomisk fremgang
og vækst – uafhængigt af verden omkring os, fastslog DI-direktøren. Stem
i stedet på dem, som siger at de vil gøre deres til at skabe de
rammebetingelser, der skal til for at Danmark bliver et vinderland i den
globale konkurrence!! Vi skal satse på et lavere skattetryk - specielt sænkning
af de alt for høje og initiativdræbende danske marginalskat på 63%. Desuden
skal vi satse på bedre uddannelser og en massiv forskningsindsats. Derved
skabes en langt større konkurrencekraft – og det har vi brug for.
Herefter
var det tid til indlæg af en af fagbevægelsen fremmeste mænd, Thorkild
E. Jensen, Forbundsformand i Dansk Metal. Med udgangspunkt i
”Peter på 6 år” slog forbundsformanden til lyd for satsning på VIDEN og
UDDANNELSE. Han så gerne, at der i Danmark fremover anvendes 4% af
bruttoationalproduktet til forskning (mod Barcelona-målet på 3%).
En
af sværvægterne i dansk erhvervsliv, Jørgen
Mads Clausen, Koncernchef for Danfoss A/S gav sit inspirerende bud
på, hvordan vi tackler den globale udfordring. Der skal satses på videnstung
produktion. Innovation er arnested for velstand. Et lands velstand afhænger
af antallet af nystartede virksomheder. Derfor skal det gøres meget mere
attraktivt at starte ny virksomhed her i Danmark. Vi skal bort fra at være en
lønmodtagersamfund til at blive et iværksættersamfund. Det skal være
velset at få succes. Vi skal ruste de unge bedre til at starte egen
virksomhed samtidig med at vi sikrer højere overlevelsesrater for nystartede
virksomheder. Større virksomheder har også et ansvar for iværksætteriet og
innovationen i landets regioner. I Sønderjylland er man i fuld gang med at
skabe grundlaget for de klynger og de vækstfora, der skal sikre udvikling i
regionens erhvervsliv i årene frem. Her har Danfoss valgt at spille en aktiv
rolle.
En
anden af sværvægterne, Fhv. direktør i
Oticon, Lars Kolind
talte om de udfordringer og muligheder, som globaliseringen giver os. Han
redegjorde for de områder, hvor Danmark har styrkepositioner – med deraf
mulighed for at sikre jobs. Herunder eksempelvis inden for opgaver med
kombination af viden inden for forskellige områder – dvs. samarbejde på tværs
af traditionelle mønstre. Lars Kolind pegede på 9 konkrete forslag til,
hvordan erhvervsfolk og politikere klarer udfordringen.
Denne
perlerække af indlæg blev afsluttet på værdig vis af advokat
Sys Rovsing Koch, Formand for Det Danske Advokatsamfund. Hun tog
udgangspunkt i, at vi lever i ”angstens tidsalder” med bl.a.
terrortrussel, AIDS-trussel og globalisering. Samfundet er under forandring
fra industriproduktion til kulturproduktion. H.C. Andersen er et eksempel på,
at Danmark har globalt format. Vi må ikke tænke i beton, men derimod satse på
nye ideer og turde udvikle dem, fastslog advokaternes formand.
Hermed
et stort TILLYKKE til Advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll med de 100 år og
TAK for et fantastisk godt, festligt og inspirerende jubilæumsarrangement!!


t
Fire
af konferencens veloplagte og inspirerende foredragsholdere: Bertel Haarder,
Hans Skov Christensen, Jørgen Mads Clausen og Lars Kolind. Alle gav de rigtig
gode og konkrete bud på, hvordan vi klarer globaliseringens udfordringer, så
vi fastholder Danmark i superligaen.