Ynkeligt krigsefterspil

Det indenrigspolitiske efterspil på Irak-krigen er den mest ynkelige og proportionsforvrængende oppositionspolitik set i nyere tid. Profileringsivrige radikale og socialistiske politikere overdænger regeringen med krav om offentliggørelse af fortrolige efterretningsrapporter og kulegravning af grundlaget for den danske indsats i krigen mod Iraks diktator.

Hvor er glæden over, at Danmark bidrog til at få en af verdens mest bestialske diktatorer er væltet ? En diktator, der beviseligt stræbte efter at råde over atomvåben samt biologiske og kemiske våben for at kunne true omverdenen. En diktator, som affødte massive flygtningestrømme af forfulgte irakere til Europa. De mange gruopvækkende fund af massegrave beviser et folkemord i Irak, der berettiger en sammenligning med de forbrydelser mod menneskeheden, der blev begået af Hitler og Stalin.

Skal vi tolke det således, at oppositionen dybest set helst havde beholdt Hussein ved Magten ? For én ting er sikkert: Han ville aldrig frivilligt træde tilbage - sønnerne stod klar til at tage over. Specielt sørgeligt er det, at S og R - i rollen som oppositionspartier - forfalder til populisme frem for at tage medansvar for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.