..........................................................................
Tilbage til forsiden
..........................................................................

Ubåde er havkatten i hyttefadet

Forsvarets personel har ventet på Regeringens Forsvarsoplæg 2005-2009 med tilbageholdt åndedræt. Det netop fremlagte forhandlingsudspil har en rigtig god målsætning om at indrette forsvaret til løsning af fremtidens to hovedopgaver: 1) Deltagelse i internationale operationer - fra krig mod terror til humanitære operationer - som led i en aktiv dansk udenrigspolitik, og 2) Et effektivt hjemligt totalforsvar, der indrettes på den stående terrortrussel mod vort samfund. 

Udfordringen er nu at reformere forsvaret samtidig med, at der skabes bedre sammenhæng mellem mål og midler hos de uddannende enheder i Forsvaret. Vi skal derfor have modet til at skære hårdt ned på alle de kapaciteter og faciliteter, der ikke længere er brug for. Jeg er meget enig i statsministerens klare udmelding om, at forsvaret skal kunne udsende op til 2000 mand, hvilket svarer til en fordobling af den nuværende kapacitet.

På denne baggrund er det ikke fornuftigt, når der i regeringens udspil lægges op til at investere op mod 4 milliarder i nye ubåde - samtidig med, at man ikke sikrer den fornødne kapacitet i Hæren til udsendelse af enheder. Det er Hæren, som uddanner og udsender et stort antal soldater, der hver dag gør en stor forskel på landjorden i Irak og i Kosovo.

Det er aldrig rart at skulle nedlægge en ekspertise, der er opbygget gennem mange år. Ubåde var nyttige og relevante under Den Kolde Krig. Men det er min klare overbevisning, at ubåde er en dyr kapacitet, der ikke efterspørges i fremtiden – hverken ude eller hjemme. Lad os slagte havkatten i hyttefadet og i stedet bruge de mange ubådsmidler til en tiltrængt oprettelse af flere hærenheder, der kan udsendes. Efterlevelse af statsministerens fornuftige målsætning kræver nemlig mange flere penge til uddannelse og materiel i Hæren, der i forvejen har et stort efterslæb. Vi skal sikre balance mellem opgaver og ressourcer – og have modet til at prioritere ud fra de fastsatte målsætninger.