Fagforeningstvang står for fald

Det er beskæmmende, at vi ikke for længst har afskaffet eksklusivaftaler og fagforeningstvang her i landet. Et velorganiseret arbejdsmarked har brug for to parter, der kan give stabilitet og indgå aftaler om løn og arbejdsvilkår. Men medlemskab af en fagforening skal ubetinget være frivilligt for den enkelte. Drivkraften til at melde sig ind i en given fagforening skal være den enkeltes følelse af, at man får fuld valuta for kontingentet. Vi skal gøre op med tvang og betonagtige eksklusivaftaler, der er på kant med de grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Det forestående opgør med fagforeningstvang er slet ikke et udtryk for en fjendtlig holdning over for fagforeninger. Det er derimod endnu et skridt på vejen til at sætte det enkelte menneskes frie valg over systemet. En positiv effekt af en sådan frihed vil blive, at fagforeningerne fremover må lægge sig kraftigt i selen for at varetage interesserne for de enkelte medlemmer - i fri konkurrence med andre fagforeninger. Herunder kan man starte med at reducere de uhørt høje administrationsomkostninger, som medlemmerne har måttet finde sig. Desuden er der brugt alt for mange fagforeningsmidler på partipolitisk propaganda, som der slet ikke er medlemsmæssig opbakning til. Hvis medlemmerne vil støtte bestemte politiske partier, kan de frit melde sig ind og betale et kontingent direkte - eller betale et frivilligt bidrag direkte til en valgkamp.

Afslutningsvis vil jeg glæde mig over, at der også fra enkelte fagforeningsledere lyder nye toner, der kunne tyde på en gryende erkendelse af, at man ikke kan blive ved med at basere sig på tvang. Den grundlovssikrede foreningsfrihed skal også gælde på arbejdsmarkedet. Mennesket frem for systemet !