..........................................................................
Tilbage til forsiden
..........................................................................

Først opgaver, så struktur

 I forlængelse af Venstres sommergruppemøde i Viborg kom statsminister Anders Fogh Rasmussen med en rigtig god nyhed. Regeringen vil nedsætte en hurtigtarbejdende kommission, der skal se på, hvordan de offentlige opgaver fremover løses bedst og billigst. Målet er at borgerne får mest mulig service for hver eneste skattekrone.

Det er positivt, at rigtig mange har i løbet af sommeren deltaget aktivt i debatten om amternes fremtid. Desværre er en del debattører klar til at sløjfe amterne med et pennestrøg.

Vi er nødt til at have et ordentligt beslutningsgrundlag, der tager udgangspunkt i de enkelte offentlige opgaver, som skal løses. Og vi er nødt til at se på, hvad ændringer for amterne vil betyde for kommunerne og det nære demokrati. Først må der kigges på opgaverne – dernæst kan man lave en struktur, der er tilpasset fremtiden.

Jeg ser frem til, at den bebudede kommission får udarbejdet et grundlag, så der kan træffes en beslutning i god tid inden næste kommunalvalg i november 2005.