
Som
slædehunde på glatis
For det første ser vi i
denne tid klare tegn på, at ledigheden er på retur. Aviserne bugner med
stillingsannoncer. Den indenlandske efterspørgsel stiger som følge af den
velanbragte forårspakke med reelle skattelettelser til familierne. Dansk
økonomi er så robust som aldrig før. Der er ingen tvivl om, at ledigheden i
løbet af det kommende par år vil falde til et historisk lavt niveau. Gad
vist, hvor socialdemokraterne vil gøre med deres planlagte store slagnummer
om ledigheden i næste års valgkamp?
For det andet har
regeringen som lovet gennemført styrkelse af ældreområdet, sygehusvæsenet
og uddannelsesområdet ved at flytte penge fra det statslige niveau til den
borgernære service. Samtidig er der gennemført frit valg for borgerne på en
række områder. Ved at have modet til omprioriteringer frem for drej på
skatteskruen er disse forbedringer sket uden at de offentlige udgifter er
løbet løbsk. Samtidig er konkurrenceevnen og købekraften forbedret på
grund af lavere skattetryk.
For det tredje kan vil
glæde os over en fortsat aktiv dansk udenrigspolitik, hvor vil yder et
fornemt bidrag til fremme af fred, sikkerhed og menneskerettigheder samt
bekæmpelse af sult og nød. Eksempelvis ved den fornemme fredsstøttende
indsats af danske soldater i Irak. Ulandsbistanden ligger fortsat langt over
det af FN anbefalede niveau - og nu fokuseres der på at få effekt for
pengene frem for et beløb man kan prale med i internationale fora. Samme
princip gælder for miljøindsatsen, der nu styres af sund fornuft frem for
Aukens nærmest religiøse miljøfelttog.
For det fjerde har
regeringen modet til at gennemføre en tiltrængt strukturreform, der også
vil gavne Midt- og Vestjylland gennem fornyet dynamik i en forenklet offentlig
sektor og bedre rammevilkår for det erhvervsliv, som vi alle skal leve af. En
reform, som også mange socialdemokratiske kommunalpolitikere hilser
velkommen.
For det femte må jeg
konstatere, at oppositionen er rådvild og svag. S og R er dybt uenige om
vitale spørgsmål som økonomi, erhvervspolitik, velfærdspolitik og
udlændingepolitik. Det minder om et spand grønlandske slædehunde, der
trækker i hver sin retning. Det giver ikke megen fremdrift på isen.
Lykketoft og Jelved kan kun enes om at vælte VK-regeringen. Men gider
vælgerne sådan en gang blindebuk?
Jeg må - modsat