..........................................................................
Tilbage til forsiden
..........................................................................

1000 dage med skattestop

Vælgerne er ikke just forvænte med at politiske løfter bliver holdt til punkt og prikke. VK-regeringens skattestop er et skoleeksempel på, at Anders Fogh Rasmussen har sørget for at genskabe tilliden til det politiske løfte. I den kommende weekend kan vi fejre 1000 dages jubilæum for det effektive skattestop. Ja, skatterne er endog blevet sænket mærkbart siden regeringsskiftet. Til gavn for den enkelte familie, for beskæftigelsen og for virkelysten. SR-regeringen gav borgerne en ny skat eller en skattestigning hver eneste måned i dens levetid. Nu taler de to partier om ”intelligent skattestop” eller ”fleksibelt skattestop”. I virkeligheden lurer en vifte af nye skatter, hvis der mod forventning skulle komme et regeringsskifte efter næste valg. S har luftet tanker om at beskatte fortjenesten når folk sælger deres hus. Virksomhederne og bilisterne er givetvis også udset til ofre for nye skatter. Lad os holde fast i skattestoppet så vi i 2007 kan fejre dets 2000 dages jubilæum. Skattestoppet er enkelt og det virker.