Forsvarsforliget –   Søren Gade s svendestykke

Der er god grund til at gratulere forsvarsminister Søren Gade (V) med det femårige forsvarsforlig, der er indgået. Den nyudnævnte minister har på få uger præsteret et flot svendestykke, der betyder en tiltrængt omstilling og modernisering af dansk forsvar. Med nogle års forsinkelse tages der omsider den logiske politiske konsekvens af den kolde krigs afslutning. På det overordnede plan er der følgende at glæde sig over i aftalen:

For det første er det positivt for forsvarets mange ansatte, at der er kommet en politisk afklaring. Det er ikke rart for de ansatte og deres familier, når de ikke ved, om de er købt eller solgt. Der mangler endnu en konkret udmøntning af forliget på en række områder. Det er således først i løbet af efteråret, at man kan forvente klar besked om, hvem der skal forflyttes, omskoles, eller afskediges. Men første forudsætning for klarhed er nu på plads.

For det andet glæder det mig, at der er tale om en meget bred politisk aftale, der strækker sig fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti. Det giver den ro og stabilitet, som forsvarets personel har hårdt brug for. Desuden er det endnu en bevis på, at regeringen satser på brede forlig frem for blokpolitik. I den forbindelse er der også grund til at rose oppositionen for positiv vilje til at indgå et forlig.

For det tredje er det positivt, at aftalen lægger vægt på forsvaret som et væsentligt virkemiddel i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik med fokus på en fredelig udvikling i verden. Målet er at der fremover kan udsendes indsatsklare og veludrustede styrker svarende til 2000 mand. Samtidig sker der en styrkelse og en koordination af det hjemlige totalforsvar, så vi bliver bedst muligt rustede til at imødegå den stående terrortrussel mod vort samfund. Hjemmeværnet og det civile beredskab får sammen med det øvrige forsvar og politiet en vigtig rolle i den forbindelse. Jeg er også sikker på, at mange officerer og befalingsmænd af reserven kan få en stor rolle i fremtidens totalforsvar, ligesom de kan bidrage til løsning af de internationale opgaver.

Hjerteblod blødes

For det fjerde er det glædeligt, at forsvarspolitikerne denne gang har haft modet til at foretage prioriteringer. Det er nødvendigt for at sikre sammenhæng mellem mål og midler inden for det samlede forsvarsbudget på 19 milliarder kroner. Alle værn har måttet bløde hjerteblod, idet overflødige kapaciteter bliver udfaset. Eksempelvis er ubåde en dyr kapacitet, der ikke længere er behov for. Mobiliseringsforsvaret, der skulle imødegå den tidligere trussel om et angreb fra øst, bliver nedlagt. Til gengæld må det hilses velkommen, at de lukningstruede Fennec helikoptere i Karup genanvendes i en ny rolle til transport og overvågning. Desuden bliver der råd til tiltrængte anskaffelser af nyt materiel til værnene, ligesom der afsættes flere midler til uddannelse og øvelser.

For det femte glæder det mig at værnepligten bevares. I forhandlingerne lykkedes det at få værnepligtstiden forlænget fra 3 til 4 måneder. Jeg havde gerne set, at uddannelsen blev mindst 5 måneder, men den aftalte løsning skal nok komme til at fungere som en god uddannelse til det hjemlige terrorberedskab og som grundlag for rekruttering til de internationale opgaver. Jeg forudser, at langt de fleste værnepligtige fremover vil være frivillige, der gerne vil tjene deres land og en relevant uddannelse, som de også kan nyde gavn af senere i tilværelsen. Herunder også mange unge kvinder, der er positive overfor forsvaret.

Halvtom kaserne i Skive

Det er positivt for vores del af Danmark, at forsvarsforliget generelt indebærer en flytning af mere tyngde fra hovedstaden til Jylland. En del personel må forberede sig på at rykke mod vest. Samlet set vil forliget indebære flere arbejdspladser i Midt- og Vestjylland. Udtagelser herfra er desværre Skive og Viborg.

På Skive Kaserne vækker det nogen forundring, at den relativt nye kasernes meget store kapaciteter langt fra udnyttes fuldt ud i fremtiden. Kasernen skal fremover alene rumme ingeniørtropperne og Prinsens Musikkorps. Op til det sidste forlig argumenterede man med, at en samling af ingeniørtropperne og det nye Prinsens Livregiment i Skive var bydende nødvendigt at skabe et godt uddannelsessamvirke og for at få en fyldt kaserne med en god driftsøkonomi. Og det viste sig at være en rigtig god beslutning. Med den aftalte flytning af Prinsens Livregiment til Holstebro synes disse argumenter glemt eller gemt. Resultatet bliver en halvtom kaserne. Men værst af alt er nok, at personel, der lige er flyttet fra Haderslev, Viborg og Ålborg til Skive atter skal på flyttevognen. En sådan barsk behandling af de ansatte og familierne bag dem må og skal undgås i fremtiden ved en mere langsigtet planlægning. Hyppige flytninger harmonerer ikke med nutidens familieliv. Jeg håber inderligt, at det ikke bliver nødvendigt at vedtage yderligere flytninger om 5 år. Tanken om en halvtom stor kaserne kan godt give anledning til nogen bekymring i den retning.

Viborg, der ved sidste forlig mistede Prinsens Livregiment, mister ved dette forlig den sidste rest af forsvaret. Som led i en større rokade af myndigheder skal bygningstjenesten samles i Hjørring, hvor også regnskabstjenesten og dele af personeltjenesten bliver placeret. Således må en del af forsvarets ansatte her i regionen belave sig på at arbejde i Hjørring i de kommende år.                     

Trods visse negative virkninger her i regionen vurderer jeg, at det midt- og vestjyske område samlet set går styrket ud af forsvarsforliget. Nu udestår et vigtigt arbejde i forsvaret med at få forliget gennemført så glidende og skånsomt som muligt. Lad os glæde os over, at dansk forsvar med Søren Gade s svendestykke bliver bedre rustet til at klare fremtidens udfordringer med terrortruslen og løsningen af internationale opgaver.