
Sabotage
af integration
For
det første er en sådan trafik helt umenneskelig overfor de børn, som
pludselig skal genopdrages i længere perioder af ”fremmede” mennesker. For
det andet er det et klart bevis på, at de formastelige forældre slet ikke ønsker
at tilpasse sig dansk kultur og levevis. For det tredje er det ufatteligt, at
nogle flygtninge - fra fx Somalia - sender deres børn tilbage på opdragelse i
et farefuldt område, som de er flygtet fra. Medmindre der er tale om økonomiske
flygtninge, der slet ikke burde have ophold her i landet.
Det
er misforstået tolerance og tossegodhed, hvis vi vender det blinde øje til en
sådan trafik. Kommuner og skoler må pålægges at høje et vågent øje med
familier, der tager deres børn ud af skolen i ugevis. Det skal nemlig have
konsekvenser i form af fremskyndelse af hjemsendelse af flygtninge eller træk i
de sociale ydelser. På samme måde som omskæring af piger, tvangsægteskaber
og andre uhyrlige og ulovlige skikke fra det middelalderlige mørke skal have
det. De flygtninge og invandrere, som stædigt nægter at tilpasse sig det
danske samfund, har de intet at gøre her i landet. Det er en kontant, men
rimelig politik, hvis vi vil undgå spændinger, ustabilitet og ghettoer på længere
sigt.