Ro i klassen
Vi ser i disse år en stigende tendens til, at flere forældre vælger at flytte deres børn fra folkeskolen over i privatskole. En af forklaringerne herpå er berettigede frustrationer over det dårlige undervisningsmiljø, som findes i mange klasser. En lille, men meget støjende gruppe elever – ofte drenge, gør livet surt og spilder tiden for deres kammerater og lærere. Virkningen er, at udbyttet af en ellers god undervisning, bliver for lavt for alle elever i klassen.
Det er nødvendigt, at vi fokuserer langt meget mere på, hvordan vi skaber ro i klassen. Det er ikke noget, man kan lovgive sig ud af. Derimod er brug for en fælles, målrettet indsats blandt forældre, børnehaver, lærere og skolebestyrelser. Vi forældre må indpode børnene, at de skal have respekt for læreren og de andre elever ved at tie stille, når andre taler. Børnehaverne må i højere grad vænne børnene til en undervisnings situation, hvor de sidder stille og lytter.
Alle lærerne må sætte sig i respekt og fra starten markere, at støjende adfærd – og dermed egoistisk adfærd – absolut ikke tolereres. Op på inspektørens kontor første gang ”Lille Peter” ikke kan finde ud af at sidde stille efter gentagne henstillinger. Det har også en god præventiv virkning. Og skolebestyrelserne må forholde sig til problemet og formulere klare lokale målsætninger om ro i klassen på den enkelte skole.
Vi skal ikke tilbage til den sorte skole med kadaverdisciplin. Og naturligvis er det her beskrevne problem ikke fremherskende i alle skoler og klasser. Men der er generelt mere brug for respekt for læreren og de andre elever. Vi kan ikke tolerere, at små egoistiske støjtyranner ødelægger skolegangen for andre – og gør livet surt for læreren. Der skal være ro i klassen – også i folkeskolen