Større regioner – frivillige kommunesammenlægninger

Venstre i Viborg amt har barslet med et debatoplæg vedr. den fremtidige offentlige struktur. Det er hensigten med oplægget, at det kan tjene til inspiration for den videre strukturdebat i form af et bud på en række forhold, der bør tages i betragtning.

Det er nemlig vigtigt, at der som supplement til Strukturkommissionens arbejde tages stilling til de værdier og principper, der ønskes som grundlag for fremtidens offentlige struktur. Skal der være ensartethed og detailstyring oppefra ? Eller skal der lægges vægt på nærhed til borgerne og retten til forskellighed fra kommune til kommune ? Hvordan sikres en balanceret udvikling i hele landet ?

Det er en stående udfordring på ethvert niveau at sikre mest mulig service for skattekronerne. Skattestoppet og det frie valg for borgerne har vist sig at være befordrende for effektiviteten. Væk er den nemme løsning med at dreje på skatteskruen. Derfor ser vi nu at det bobler frem med nytænkning og bedre måder at løse opgaverne på. Denne positive udvikling vil fortsætte uanset hvilken struktur, vi ender op med.

Kan der spares ved at lave 100 storkommuner ? Det er der intet, som tyder på. Tværtimod er det ofte mindre kommuner, som har den mest effektive drift på grund af nærhed og overskuelighed. Specialiseringen presser de små kommuner, men et samarbejde på tværs af kommunegrænser om specialiserede opgaver har vist sig at være et godt middel til at løse dette problem. Jeg ønsker ikke et samfund med 100 meget store kommuner med stor afstand mellem borgerne og rådhuset – såvel geografisk som i overført betydning. Hvis man forestiller sig dannelsen af 3-4 storkommuner i Viborg amt bliver der ikke nærhed og den politiske repræsentation fra lokalområder vil blive kraftigt reduceret. Og det er en klar forringelse af vort demokrati.

Hvis vi fjerner amterne, fjerner vi ikke de amtslige opgaver. De skal fortsat løses. I så fald af staten og storkommuner. Men er vi interesserede i en yderligere centralisering, så flere ting styres fra København ? Og vil vi betale prisen i form af storkommuner uden nærhed ? Den stadigt stærkere hovedstadsregion har brug for et konstruktivt modspil i form af slagkraftige regioner, der kan sikre regional vækst og udvikling. Målet med en rimelig ”øst-vest balance” kan næppe nås gennem en række konkurrerende storkommuner. Men det er vigtigt, at fremtidens regioner har et geografisk og kulturelt betinget fællesskab. Erfaringen viser, at en region kan stå i stampe, hvis ikke der er udviklingsmæssigt fodslag inden for regionen. Viborg amt er et grelt eksempel på, at statslige investeringer har flydt andre steder hen fordi man ikke kunne enes om fælles mål.

Konklusionen i førnævnte debatoplæg er formuleret ud fra en særlig vægtning af værdierne om nærhed, ret til lokal forskellighed, undgåelse af centralisering og statslig detailstyring samt – ikke mindst – muligheden for en balanceret udvikling i hele Danmark.

Det foreslås, at antallet af amter reduceres. Det betyder, at Viborg amt – som vi kender det i dag – ikke vil bestå. De nye – og større – regioner bliver ansvarlige for sygehusdrift og andre større opgaver, der bedst løses på et niveau mellem staten og kommunerne. Flest mulige af de amtslige opgaver og administrativ kompetence delegeres til kommunerne. Kommunestrukturen bevares uændret med henblik på en glidende tilpasning til den nye regionale struktur gennem frivillige kommunesamlægninger og samarbejde på tværs af kommunegrænser. Desuden skal der samtidig gennemføres en udligningsreform, der skaber mulighed for vækst i alle dele af landet gennem en god offentlig service.

Det er mit håb, at mange borgere, organisationer m.fl. vil engagere sig i den vigtige strukturdebat i de kommende måneder. Vi skal være på forkant med udviklingen og ikke bare læne os tilbage og vente på Strukturkommissionens rapport. For resultatet vil helt sikkert påvirke os alle i hverdagen, når en ny struktur bliver indført. Og vi skal sikre, at vores del af landet får en mere fremtrædende plads på morgendagens Danmarkskort.