Radikalt Irak-svigt

Det er forstemmende og uansvarligt, at fhv. udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) har luftet tanken om hjemtagning af de danske styrker i Irak. S-leder Mogens Lykketoft fulgte straks op med tilsvarende valgtaktiske meldinger om mulig hjemtagning, hvis sikkerhedssituationen i Irak umuliggør afholdelse af et valg.

Den her viste slingrekurs er i den grad et politisk svigt, der vækker uhyggelige mindelser om tidligere tiders radikal hvad-skal-det-nytte-holdning. For det første er det et svigt over for de danske soldater, der er med til at stabilisere situationen i Irak under meget vanskelige vilkår. De har hårdt brug for stærk og bred opbakning herhjemmefra. For det andet er det et uværdigt svigt over for vore allierede i området, hvis man render rundt og sender signaler om mulig opgivelse af missionen, der nu er baseret på mandat fra FN. For det tredje er det et stort svigt over for hovedparten af den irakiske befolkning, der brændende ønsker sig sikkerhed, stabilitet, demokrati og fremgang snarest muligt. Til gengæld er det en kraftig opmuntring til de destruktive og ekstremistiske kræfter, der hver dag udfører terrorhandlinger og kipnapninger for at skabe kaos og forhindre en demokratisk udvikling.

Det bliver en vanskelig og langvarig opgave, at nå målet med varig stabilitet i Irak. Netop derfor må alle gode kræfter have en stålsat vilje til at nå dette mål, så de udemokratiske kræfter ikke får vind i sejlene. Vi har en historisk mulighed for at satse på Irak som den første brik i en ”omvendt domino-effekt”. Kan vi rejse denne nation gennem en målrettet indsats, vil det givetvis medføre en positiv afsmitning på andre lande i den usikre region, herunder eksempelvis i Afghanistan. Vi må for alt i verden ikke give op på halvvejen. På denne baggrund er jeg dybt skuffet over det svigt, som navnlig De Radikale, men også socialdemokraternes leder, har vist i forhold til Irak.