Plads til både land og by

Det er glædeligt, at strukturdebatten er kommet godt op i omdrejninger. I denne fase er det vigtigt, at vi forholder os til hvilke værdier, der skal ligge bag fremtidens opgaveløsning i det offentlige. Imidlertid er der mange, som for længst er gået direkte over til at trække streger på et kort. Det er da også yderst interessant, men måske er det at foregribe begivenhederne en smule. Nogle steder i landet er der tendenser til et "kommunalt rustningskapløb", hvor de nye kommuner næsten ikke kan blive store nok. Ja, visse  steder tales om megastore købstadskommuner med langt over 100.000 borgere, hvilket er langt over strukturkommissionens anbefalede 30.000 borgere for at sikre en effektiv drift i kombination med god nærhed til borgerne.

Vi bør i denne indledende del af debatten forholder os til følgende væsentlige spørgsmål: Skal der kun være meget store købstadskommuner med stor geografisk udstrækning ? Eller skal der også være plads på landkortet til landkommuner med 20.000 - 40.000 borgere ? Hvilken model sikrer den bedste service til borgerene ? Hvilken model sikrer fortsat liv i landsbyen - altså en god balance mellem land og by ? Og hvilken model indebærer den højeste grad af nærhed og lokalt demokrati ? Begge modeller indeholder både fordele og ulemper. Lad os få alle dem på bordet. Det giver nemlig mulighed for senere at tage højde for ulemperne når beslutningen er truffet.

Jeg vil gerne give et bud på den videre proces frem til strukturreformen. Den igangværende debatfase på grundlag af strukturkommissionens betænkning kører frem til den 7. april. Herefter vil regeringen spille ud med et forslag, der bl.a. består af følgende 4 delelementer: 1) Placering af opgaver på "Amagerhylden" - et billede på de tre niveauer, stat, regioner og kommuner. 2) Antal og udstrækning af de kommende større regioner, der ventes at afløse de nuværende amter. 3) Afledte krav til de kommende kommuner for at de kan løse fremtidens opgaver. 4) Spilleregler for den videre proces, herunder eksempelvis regler for kommunernes økonomi før og efter sammenlægninger, evt. mulighed for at opsplitte nuværende kommuner osv.

På grundlag af de foreløbige meldinger fra partierne tror jeg på, at der kan indgås en bred politisk aftale i Folketinget senest i starten af juni måned. Herefter bliver der en vigtig fase, hvor vi skal have dannet de nye kommuner på grundlag af førnævnte politiske forlig samt lokale holdninger, traditioner og interesser. Dernæst kan folketinget træffe endelig beslutning om det kommunale landkort inden udgangen af 2004.

Lad os i denne fase undlade at opruste eller grave os ned i skyttegrave. Vi bør lige nu koncenterere os om at belyse samtlige fordele og ulemper ved forskellige løsninger. Og det med ét for øje: At strukturreformen skal komme borgerne og virksomhederne til gode - både på land og i by. Til syvende og sidst er der tale om et politisk valg hos den enkelte. Embedsmændene kommer ikke rendende med en facitliste - og godt for det.