Lad værdikampen rase
Tiden
er inde til et opgør med ”De korrekte meningers selskab”, gamle forstenede
holdninger og kulturradikalt vraggods.
I alt for mange år har den offentlige værdidebat i høj grad været præget af den kulturradikale elite, et slags ”De korrekte meningers selskab”. En ophøjet skare udsprunget blandt akademikere, forfattere, journalister og politikere, med det skrevne og talte ord i deres magt, har i årtier formået at sætte dagsordenen for de ”officielle” danske værdier.
Tænk
blot på, at det i årevis var stort set umuligt at komme igennem med en saglig
debat om den helt nødvendige opstramning af dansk udlændingepolitik. Straks
blev der skreget ord som ”menneskefjendsk” og ”racisme” når brave
kvinder og mænd forsøgte at argumentere imod den omsiggribende tossegodhed og
manglende konsekvens. Nu er dette heldigvis historie. Det store flertal i
befolkningen fik nok af denne bedrevidenhed og som bekendt vendte det sidste
folketingsvalg heldigvis op og ned på tingene.
Brug for mere frihed
Med dermed er værdidebatten langt fra slut. Den er først lige begyndt. Vigtigt af alt er det, at få gang i debatten om ”frihed under ansvar” – en helt grundlæggende værdi i et liberalt samfund. Vi skal indrette samfundet på en måde, så der skabes mest mulig frihed for den enkelte borger og virksomhed. Til gavn for initiativ, foretagsomhed og virkelyst. Og dermed til gavn for os alle i form af øget velstand og velfærd.
De
uhyggelige erfaringer med kommunisme og socialisme i Østeuropa viser, at
undertrykkelse af det enkelte menneske og planøkonomi uvægerligt ender i
fattigdom, passivitet og modløshed. De baltiske lande er efter befrielsen fra
det sovjetiske åg i 1991 lysende eksempler på, at frihed, demokrati og markedsøkonomi
giver optimisme og sætter gang i hjulene – til gavn for alle i samfundet.
Vel
har vi ikke haft kommunistisk diktatur her i landet. Men Danmark er stærkt præget
af alt for mange års socialdemokratisk dominans på den politiske scene.
Resultatet er et samfund, der er bebyrdet med en sygelig trang til regulering af
borgerne, millimeterretfærdighed, et kolossalt bureaukrati, middelmådighed, tårnhøjt
skattetryk, omklaring og velfærdsmæssig omklamring af borgerne. Der er
virkelig noget at tage fat på for en liberalt ledet regering i de kommende
mange år. Kursen for den danske supertanker skal ændres mod et lysende klart
pejlemærke i horisonten: Mere frihed.
Frihed og ansvar går
hånd i hånd
For
Venstre er det en ledetråd, at frihed og ansvar går hånd i hånd. Vi vil give
mere frihed til den enkelte. Men vi skal naturligvis også tage ansvar for
medborgere, der har brug for en hjælp og omsorg – enten fra menneske til
menneske, eller fra samfundet. Velfærdssamfundet er et gode, som vi ubetinget
skal bevare. Vi må aldrig lade de svageste borgere i stikken. Men netop for at
bevare velfærden på lang sigt er det nødvendigt at vi tør sætte grænser
for, hvad samfundets skal tage sig. Der er givetvis mange borgere, der i højere
grad kunne klare sig selv. Det er en vigtig debat, som vi skal gennemføre –
ikke mindst i Venstre – i det kommende par år. Der skal træffes
beslutninger, selvom det næppe bliver populært.
Der
er også brug for, at vi i højere grad tager ansvar for hinanden. Det gælder
eksempelvis i familien, hvor vi ikke blot kan vælte ansvaret for børnene over
på pædagoger og lærere. Det er i høj grad forældrenes opgave, at opdrage børnene
og bibringe dem sunde værdier og holdninger.
Det
er også en stor værdi i vort land, at rigtig mange mennesker påtager sig et
ansvar ved at yde en frivillig indsats i foreningslivet eller på andre områder.
Det skal vi bevare – og meget gerne styrke i årene frem. Ikke alt kan eller
skal klares over skattebilletten. Frivillig indsats er udtryk for et ægte
engagement, der ikke kan erstattes af det offentlige.
Vi skal vedstå vore værdier
Som
venstrefolk bør vi også forsvare en række andre grundlæggende værdier.
Herunder tage et opgør med konsekvensløshed over for folk, der begår
kriminalitet eller træder helt ved siden af normerne for god opførsel. Det
skal omgående have kontante og klare konsekvenser at slå en ældre medborger
ned på gaden for at stjæle 200 kroner fra tegnebogen – uanset om voldsmanden
er 14 år eller 25 år. Til gengæld skal man i højere grad indrette samfundet,
så vi belønner borgere, der gør en ekstra indsats – til gavn for os alle.
Desuden
vil jeg gerne slå et stort slag for undervisningen i Danmarks historie og
kultur. Herunder Højskolesangbogen, der er et sandt skatkammer af gode danske værdier.
Desværre er vores egen historie og kultur i mange skoler trængt helt i
baggrunden i en misforstået iver for primært at tækkes andre kulturer. Vi
skal netop kende vore egne rødder for at kunne møde andre kulturer med åbenhed
og forståelse. Til gengæld skal vi have modet til at gøre op men herboende
religiøse overhoveder, der prædiker fanatisme, kvindeundertrykkelse og
middelalderligt mørke. Vi skal forsvare religionsfriheden som det er knæsat i
Grundloven. Men vi skal også turde sige åbent, at vi klart foretrækker
kristendommen med dens menneskesyn og værdier frem for andre religioner.
Afslutningsvis
vil jeg glæde mig over, at landets statsminister fører an i at få startet en
længe ventet debat om værdierne i vort samfund. Vi skal ikke blot overlade
scenen til de kulturradikale og ”De korrekte meningers selskab”. Lad os alle
tage del i værdidebatten, så vi
rokker ved forstenede holdninger og gammelt kulturradikalt vraggods.