Personligt ansvar i højsædet

Det er med til at gøre borgerne passive, hvis samfundet i for høj grad omklamrer borgerne med formynderi og overdreven forsørgermentalitet. Lad mig slå fast med det samme: Vi skal ubetinget have et samfund, der altid tager sig af de medborgere, der af en eller anden årsag ikke har mulighed for at forsørge sig selv. Men er vi efter mange år med den socialdemokratiske velfærdsstat kommet derud, hvor alt for mange – herunder helt unge – fristes til at lade sig forsørge af samfundet frem for selv at gøre en helhjertet indsats ?

Jeg vil slet ikke generalisere, for der er heldigvis rigtig mange dygtige unge med gåpåmod og vilje til at tage uddannelse eller arbejde. Men personligt har jeg kendskab til en del yngre mennesker, hvor det offentlige har gjort dem en gevaldig bjørnetjeneste ved i årevis at docere passiv forsørgelse. Sunde og raske mennesker, der blot har svært ved at komme i gang med et arbejde eller en uddannelse, er blevet klientgjort. Reglerne om aktivering efter noget-for-noget-princippet har givetvis hjulpet på problemet. Men det er min påstand, at problemet fortsat eksisterer.

Det forbedrer ikke situationen, at de sociale ydelser ofte pristalsreguleres så de stiger i højere takt en lønnen hos en række lønmodtagere i arbejde. Det er ikke ligefrem noget, der skærper interessen for at tage et arbejde. Og det er der ellers hårdt brug for på grund af den skrumpende arbejdsstyrke – som følge af de mindre ungdomsårgange.

Vi skal - specielt blandt unge - genskabe en udbredt holdning om, at man som udgangspunkt har ansvaret for eget liv og forsørgelse. Kort sagt: Stille klare og kontante krav om at vise ansvarlighed og stå tidligt op om morgenen. Det, som en arbejdsgiver med rette forventer af en ansat. Her er en vigtig opgave for primært forældre, fulgt op af skolen og – i givet fald – af de sociale myndigheder.

Det må være en ledetråd for os alle at sætte det personlige ansvar i højsædet. Vi har brug for at udbrede stoltheden over at tage vare på sig selv og sin familie. Det bliver et langt sejt træk uden snuptagsløsninger. Men de, som kommer fra passiv forsørgelse over i arbejde, vil uden tvivl få et meget bedre liv og et langt højere selvværd. Og som bonuseffekt spares der på skatteydernes penge.