Om fredagsbøn og frihed

Sognepræst Kaj Mogensen (KM), Svankjær har kommenteret mit indlæg om ”Bønner og bødler”. KM går usædvanligt skarpt i rette med min holdning om behovet for at adskille politik og religion.

Lad mig gentage, at jeg til hver en tid vil kæmpe for de demokratiske frihedsrettigheder, som er knæsat i den danske grundlov. Herunder ikke mindst ytringsfriheden og religionsfriheden. KM behøver således ikke at spilde mere tid på at mistænkeliggøre min frihedstrang og mit demokratiske sindelag. Frihed er og bliver det bedste guld.

Men jeg bliver stærkt provokeret når man benytter en stort anlagt fredagsbøn i et offentlig rum til at demonstrere mod den danske deltagelse i krigen mod bødlen Saddam Hussein, der i årevis har praktiseret tortur, henrettelser og en total undertrykkelse af sin egen befolkning.

Arrangementet på Rådhuspladsen var ikke i strid med Grundloven. Men det er i strid med dansk demokratisk tradition at lave en sådan middelalderlig sammenblanding af religion og politik. Verdenshistorien viser, at der sjældent kommer andet end ballade og ufred ud af at sammenblande religion og politik. Derfor benytter jeg min ytringsfrihed til at tage afstand fra det. Jeg har det fint med, at jeg er helt uenig med KM på dette punkt.

I øvrigt bør vi alle glæde os meget over, at krigen mod Husseins regime er ved at være afsluttet. I den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at vide, om de fredagsbedende muslimer, de Globale Rødder og andre indædte  modstandere af den amerikanske indsats ikke også glæder sig over diktatorens fald ? Og om de for alvor tror på dette positive resultat var opnået uden at sætte hårdt mod hårdt ? Mange herboende irakere er ikke i tvivl: De jubler over tyrannens fald.

Jeg er stolt over, at Danmark klart valgte side til fordel for demokratiet og bidrog til koalitionens indsats. Nu gælder det om at samle alle gode kræfter om også at vinde freden ved genopbygning af Irak og indførelse af demokratiske stabile forhold i det hårdt plagede land.