Tilbage til forsiden

Politikerne definerer forsvarets opgaver

Senest næste år skal der indgås et nyt forsvarsforlig for de kommende år. Den store udfordring bliver en gennemgribende omstrukturering af forsvaret, så det bliver bedre i stand til at løse to hovedopgaver: 1) Indsats mod den stående terrortrussel, der også er rettet mod Danmark, samt 2) Deltagelse i et bredt spektrum af internationale operationer - fra krig til humanitære operationer. Det er min opfattelse, at alt for stor en del af ressourcerne i forsvaret fortsat er målrettet til truslen under Den Kolde Krig. Derfor er det på høje tid, at der tages bestik af den fuldstændig ændrede situation.

Det er herunder vigtigt, at politikerne - og ikke forsvaret selv - klart definerer vægtningen mellem de kapaciteter, man ønsker at råde over. Eksempelvis kan man vælge at kunne deltage i internationale operationer med helt op til 24 jagerfly. Til gengæld betyder det, at der næppe er ressourcer til en fortsat markant deltagelse i de vigtige længerevarende fredsstøttende operationer, som vi kender dem fra Balkan - og nu Irak. Det er forbundne kar - og der må prioriteres.

Politikernes stillingtagen til, hvad Danmark skal kunne bidrage med, er således helt afgørende for struktureringen af forsvaret og anvendelsen af ressourcerne. Jeg imødeser derfor at partiernes forsvarspolitikere - med udgangspunkt den fremragende sikkerhedspolitiske redegørelse fra Bruun-udvalget - starter en åben debat om, hvilken vare forsvaret skal levere for de rådige midler. Når dette er på plads, er det ren matematik for forsvaret at komme med et oplæg til, hvordan varen kan leveres. Men denne gang må vi have politikerne først på banen så det ikke blot ender med mindre justeringer af det eksisterende forsvar.