Retten til forskellighed 

I de senere har vi desværre oplevet en snigende tendens til øget centralisering og ensretning i lovgivningen. Der levnes mindre og mindre spillerum til det lokale selvstyre i kommunerne. Godt hjulpet på vej af mediernes sensationsprægede omtale af enkeltsager og skandaler falder mange folketingspolitikere og ministre for fristelsen til at lovgive meget detaljeret. Den uheldige virkning er, at bureaukratiet vokser og at hele grundlaget for det kommunale selvstyre er under stærkt pres.

Retten til forskelligt serviceniveau og lokale løsninger er en af de fire grundpiller i kommunalreformen fra 1970. Også i fremtiden vil det være helt centralt, at den enkelte kommunalbestyrelse kan prioritere inden for de økonomiske rammer, som er til rådighed. Naturligvis bør der være en lovfastsat minimumsservice, som gælder over hele landet. Men der skal altid være lovmæssigt og økonomisk råderum til, at der enkelte kommune kan prioritere og supplere denne minimumsservice ud fra en lokal prioritering.

Jeg opfordrer til, at man i debatten om de fremtidige offentlige struktur er meget opmærksom på værdien i det lokale demokrati, herunder ikke mindst retten til forskellighed. Vi skal absolut ikke have et centralistisk og ensrettet samfund, hvor det hele besluttes på landsplan. Hold fast i det lokale engagement og ansvar.