
Klartsynede
statsmænd og fandango
Statsminister
Anders Fogh Rasmussen fortjener stor ros for at være blandt de 8 klartsynede
europæiske statsmænd, der deltager i en åben støtte-erklæring til
den faste amerikanske politik i forhold til terrorregimet i Irak. Der er netop
nu brug for en enig og stærk koalition, der kan lægge maksimalt på den kræftbyld,
som det irakiske terrorregime udgør i forhold til verdensfreden. Nu drejer det
sig om at stå fast mod tyrannen. Det er til gengæld sørgeligt at være vidne
til den manglende opbakning fra bl.a. S og SF, der kun kan tilskrives et
indenrigspolitisk profileringsbehov og gold oppositionspolitik. Er disse partier
interesseret i at svække presset på den kyniske diktator, Saddam Hussein, så
han uhindret kan fortsætte med at true stabiliteten og sikkerheden i
verden ? Det er helt i orden at en opposition kritiserer en regering og kommer
med alternative forslag. Det er en vigtig del af demokratiet. Men lige netop
udenrigspolitikken er en dårligt område for denne praksis. Og specielt
Irak-sagen er alt for alvorlig til at spille fandango med.