..........................................................................
Tilbage til forsiden
..........................................................................

Falske garantier fra Lykketoft

Hjemvendt fra ferie har Lykketoft travlt med at garantere fortsat stramme regler for familiesammenføring, herunder 24-årsreglen. S-lederen er tydeligvis yderst presset af de markante meldinger fra den potentielle regeringspartner Marianne Jelved, der kræver lempelser. Nu er sagen den, at hvis Lykketoft nogensinde bliver statsminister, så kan det kun ske med De Radikale, SF og Enhedslisten som parlamentarisk grundlag. Alle disse tre partier vil afskaffe de fornuftige stramninger, som VK-regeringen har gennemført – med en markant øget indvandring til følge. Desuden er der stærke kræfter i S-folketingsgruppen, der klart ønsker en slap udlændingepolitik. Derfor må jeg konkludere at Lykketofts såkaldte garantier er falske. Ganske på linie med Nyrups efterlønsgarantier. Og det kan vælgerne ikke bruge til noget som helst.