
Både effektivitet og nærhed
Tak til de konservative debattører, Søren Rokkjær og Bent Lorentzen for et sobert indlæg om amternes fremtid i De Bergske Blade den 8/8. Jeg kan erklære mig helt enig i behovet for at effektivisere den offentlige sektor, herunder sygehusvæsenet.
Derimod skiller vandene når K foreslår professionelle regionsbestyrelser, der skal sidde og forvalte de mange milliarder i sygehusvæsenet. I et demokrati bør det altid være sådan, at det er folkevalgte, som har ansvaret for at bevilge penge – og at det er de samme folkevalgte, der har ansvaret for at skaffe pengene over skatterne. Jeg tror på princippet om, at ”den, som inviterer til gilde, betaler regningen”. Også kaldet demokratisk kontrol.
Til gengæld er jeg enig i, at der bør luges ud i amternes nuværende opgaver. En del opgaver kan med stor fordel delegeres til kommunerne. Herunder en række myndighedsopgaver indenfor teknik og miljø, hvor amterne ofte spiller en overflødig rolle som ”storebror” – med deraf følgende bureaukrati og tidsspilde. Gymnasierne kan sagtens drives efter samme model som handelsskolerne. Og ansvaret for amtsvejene kan med fordel fordeles på Vejdirektoratet (staten) og kommunerne, der herefter kan løse opgaven i et tæt samspil med private leverandører.
De nuværende amter er ikke bæredygtige på sigt og bør afløses af færre, men mere slagkraftige regioner, der kan levere et godt mod- og medspil til den meget stærke hovedstadsregion. Målet er at sikre en bedre balance og udvikling i hele landet. Vi kan ikke undvære et niveau mellem staten og kommunerne, omend det umiddelbart lyder besnærende. Prisen vil nemlig blive for høj i form af meget store kommuner og deraf følgende svækkelse af nærheden, ligesom de små samfund vil blive presset. Prisen vil også være en svækkelse af hele Vest-Danmark i forhold til hovedstadsregionen. Endelig er der en pris at betale i form af mere centralisme og samling af magt i København hos ministerier og styrelser. Og vil skulle jo netop gerne den anden vej.
Udfordringen er at sikre en mere effektiv og forenklet offentlig sektor – og samtidig bevare nærhed og demokratisk kontrol. Lad os derfor satse på 5-6 store regioner i Danmark med direkte valgte politikere, der har ansvaret for at udskrive skatten til finansiering af den reducerede mængde opgaver, som fremtidens regioner skal løse.