Sammenhold mod Iraks diktator

Forsvarsalliancen NATO er uden tvivl den mest succesrige fredsbevægelse gennem tiderne. Efter Murens fald kender vi nu de helt konkrete angrebsplaner mod Vesten, som de socialistiske terrorregimer i øst havde lavet. Også efter den kolde krig er der brug for NATO, der med sin veludbyggede kommandostruktur kan yde et uvurderligt bidrag i fremtidens fredsstøttende operationer samt i kampen mod terror.

Det er derfor trist at konstatere den aktuelle splittelse, som det er lykkedes Iraks Saddam Hussien at skabe i NATO-geledderne. Det er ufatteligt, at Tyskland, Frankrig og Belgien ikke vil være med til at igangsætte en forberedelse af støtte til NATO-landet Tyrkiet, der kan blive angrebet af Irak, hvis krigen viser sig uundgåelig. Den tyske kansler er under et kolossalt indenrigspolitisk pres og har malet sig op i et hjørne, hvor han ikke kan slippe ud fra. Det virker som om at kansler Schröder helt har glemt, at ikke mindst den tyske befolkning kan takke NATO – og i særdeleshed det amerikanske engagement i Europa - for, at Tyskland i dag er en fri og genforenet nation. 

Det er også beskæmmende, at tidligere tiders fodnotepolitik og anti-amerikanske holdning igen stikker sit grimme fjæs frem her til lands. Politikere på venstrefløjen synes ikke at anerkende, hvilke ofre USA har ydet for et frit Europa. Jeg opfordrer dem til at tage på en historisk studietur til Vesteuropa, hvor amerikanske krigskirkegårde med tusindvis af hvide kors vidner om de ufattelige ofre, USA har ydet for vores frihed. Vi skylder USA loyalitet og venskab – ikke mindst set i lyset af terrortruslen efter den 11. september. Værst er dog nok den flok nyttige idioter fra EU Parlamentet, der frivilligt lader sig udnytte af Saddam Husseins propagandamaskine.

Lad os nu holde fast i det væsentlige. Saddam Hussein er en kynisk diktator, der ønsker at råde over kernevåben, giftgasser og biologiske våben, som han kan true sine omgivelser med. Historien viser, at diktatorer som Hussein, Hitler og Milosevic ikke frivilligt opgiver deres menneskefjendske forehavende. De kender kun ét sprog: Magtens sprog. Det er derfor helt afgørende, at vi i denne kritiske fase står sammen med USA om at lægge maksimalt pres på Iraks diktator.

Jeg ønsker ikke krig. Men krig kan være det eneste middel til med magt at fjerne ondskab og trusler mod verdensfreden. Jeg håber, at FN’s sikkerhedsråd besinder sig og strammer løkken til om halsen på Saddam Hussein. Det vil også den irakiske befolkning takke verden for, når den er blevet befriet.