Opgør med detailstyring og skævvridning

 I de senere år har vi oplevet en farlig tendens til øget centralisme og detailstyring. Mængden af regler fra styrelser og direktorater under ministerierne er vokset støt og roligt. Det er lykkedes VK-regeringen at lægge en dæmper på regeltyranniet, men tendensen til for meget detailstyring og ensretning fra hovedstaden er der fortsat.

Virkningen af denne udvikling er, at det politiske råderum ude i kommunerne bliver mindre og mindre. Og at det vigtige grundelement i det kommunale selvstyre – retten til forskellighed – bliver trådt under fode.

På denne baggrund skal vi i forbindelse med strukturdebatten - og i den efterfølgende beslutningsproces - være meget opmærksom på følgende princip: Beslutninger skal træffes som tæt på borgerne som muligt og forsvarligt. Alt sammen inden for de økonomiske muligheder, som nationaløkonomien giver os.

Vi skal givetvis have betydeligt færre amter. Men en total fjernelse af det regionale niveau vil alt andet lige betyde langt større magt til hærskarerne af embedsmænd på det statslige niveau. Det skal vi undgå. På samme måde som vi skal undgå amtslige embedsmænds indblanding i forhold, som kommunerne sagtens selv kan beslutte.

En andet vigtigt element er at gøre op med den igangværende skævvridning af landet. Dette fordrer en struktur med slagkraftige regioner, der kan sikre erhvervsmæssig udvikling og hamle op med den stærke hovedstadsregion. Jeg mener ikke, at en struktur helt uden regioner, men med langt færre enkeltstående storkommuner, kan sikre en balanceret udvikling af vort land.

Lad os i strukturdebatten fokusere på løsninger, der gør op med centralisme og detailstyring. Nærheden til borgerne og det kommunale selvstyre skal i højsædet. Og vi skal fokusere på løsninger, der bedst sikrer en genopretning af ”det skæve Danmark”.