
De
ældre bider ikke på krogen
For
Venstre er det et klart politisk mål, at samfundet skal sikre ordentlige
forhold for de ældre, der med deres indsats gennem livet har skabt det velfærdssamfund,
som vi alle nyder godt af. De ældre gives fremover langt bedre valgfrihed
omkring bolig, mad, hjemmehjælp, sygdomsbehandling m.v. Desuden er
folkepensionen og en række tilskudsordninger samfundsgoder, som vi skal holde
fast i.
Med
hvad så med en ældrecheck på 6000 kr. om året som foreslået af Dansk
Folkeparti ? Og som nu tilsyneladende støttes af Socialdemokratiet. Lad os nu
se om S og DF kan blive enige om finansieringen af en ældrecheck. Og var det
ikke netop Socialdemokratiet, der indtil for nylig ustandseligt brugte det uhørte
begreb ”ældrebyrde”, når man skulle forklare udgifterne til de stærkt
voksende gruppe af ældre ? Men da var de jo også i regering.
Forslaget
fra DF og S lugter af stemmefiskeri blandt vore ældre medborgere. Men jeg er
sikker på, at de fleste ældre ikke bider på krogen. I stedet for en gavecheck
vil de hellere have, at vi sikrer dem valgfrihed og gode muligheder for at spare
op til egen alderdom. Og de ønsker, at der også bruges penge på, at
mulighederne for uddannelse og bolig til deres børnebørn og oldebørn bliver
forbedret. Tingene skal hænge sammen.